Agri-Norcold

Agri-Norcold er fødevareindustriens servicepartner indenfor indfrysning, frostvarehåndtering og lagring af fødevarer i Danmark.

Med vores udvidelse af afdelingen i Vejen i 2011 er vi nu også i besiddelse af Nordeuropas største frysehus, og senest i 2016 blev medarbejderstaben og kapaciteten væsentlig udvidet med købet af yderligere tre frysehuse.

Agri-Norcold har 10 frostvareterminaler med tilsammen 1 million m3 frostlagre og 270.000 pallepladser. foruden et pakkeri.

Frostvareterminalerne er placeret tæt ved hovedfærdselsårerne, hvilket betyder optimale til- og frakørselsforhold.

Fødevareindustrien har i stigende grad, set en fordel i at outsource frostvarehåndteringen til eksterne samarbejdspartnere, der er specialister på området.

Vores mål er at sikre vores kunder den bedste betjening og service til lavest mulige håndterings- og lageromkostninger.

Vores åbningstider er dikteret af kundernes behov. Derfor har flere afdelinger fast aften- og nathold.

Gennem en tæt dialog med kunderne udvikler vi vedvarende vor kernekompetencer.

Service og kvalitet er de vigtigste parametre for Agri-Norcolds forretning. Vi ønsker at skabe en økonomisk solid, international og fornyende forretning, der lever op til vores kunders ønsker og forventninger. Vi ønsker at skabe en stabil og social bevidst arbejdsplads for vores medarbejdere og samarbejdspartnere.

Herudover ønsker vi at drive en miljøbevidst forretning og investere løbende i energiforbedrende projekter og initiativer. Med vores energiledelsesprogram er vores mål at reducere energiforbruget og CO2-udledningen væsentligt de kommende år.